Falske Black Friday tilbud: Sådan tjekker du, om rabatten er ægte

Reglen om førpriser

Når en butik i Danmark skriver, at en vare er sat ned, skal den oplyse førprisen. Førprisen er den laveste pris, butikken har brugt i de seneste 30 dage før nedsættelsen. Reglen kom ind i markedsføringsloven i 2022 som følge af et EU-direktiv.

EU-Domstolen har desuden slået fast, at en procentrabat skal regnes ud fra netop den laveste pris i de 30 dage – ikke fra en højere "vejledende pris".

De 6 typiske prisfælder

• Den oppustede normalpris. Prisen hæves i oktober og sænkes i november. Førprisreglen gør det sværere, men ikke umuligt for kortere perioder.
• "Vejledende pris". En pris, ingen butik faktisk har taget. Det er ikke det samme som butikkens egen førpris.
• "Spar op til 70 %". Gælder ofte kun få varer, mens resten af butikken er sat ned 10–20 %.
• Særmodeller. Nogle TV og hvidevarer laves i en særlig version til store kampagner, så priserne ikke kan sammenlignes direkte.
• Falsk tidspres. Nedtællinger og "kun 2 tilbage" skal få dig til at købe uden at sammenligne.
• Dyr fragt og gebyrer. Den lave pris spises op af levering, betalingsgebyr eller told fra lande uden for EU.

Sådan tjekker du en pris på 2 minutter

1. Find varens præcise modelnummer.
2. Søg på modelnummeret i en prissammenligningstjeneste og se prisgrafen for de seneste 3–6 måneder.
3. Sammenlign den nuværende pris med den laveste pris i perioden – ikke med butikkens "før"-pris.
4. Læg fragt og eventuelle gebyrer til, og sammenlign med 2–3 andre butikker.

Hvis du tror, du er blevet snydt

Oplever du en butik, der snyder med førpriser, kan du klage til butikken og indberette forholdet til Forbrugerombudsmanden, som fører tilsyn med markedsføringsloven. Du kan ikke nødvendigvis få pengene tilbage for selve prisforskellen, men har du købt online, kan du bruge din 14 dages fortrydelsesret.